Naturen skal formidles
Målet med delprojektet Naturbaserede oplevelser anses for en hjørnesten i udviklingen af Nationalpark Vadehavet som helårsdestination.
Derfor har delprojektet ”Naturen skal formidles” det som sit mål, at forbedre mulighederne for og adgangen til at opleve den unikke natur i og omkring den kommende Nationalpark Vadehavet. Dette skal ske ved brug af ny teknologi, ved skabelse af nye naturoplevelsestilbud og ved et forbedret samarbejde mellem offentlige og private institutioner.

Gåtur med vejleder på vaden
Delprojektets ide Med beslutningen om at etablere Nationalpark Vadehavet har vi nu en destination, som går på tværs af kommunegrænser, og som favner bredt ift. eksisterende attraktioner.
For at tiltrække turister til området i og omkring Nationalpark Vadehavet og sikre dem en god oplevelse, er det nødvendigt at lave en samlet registrering, og hvor nødvendigt foretage en udbygning af den eksisterende infrastruktur, så den kan formidles til turister såvel som til turismeaktører. Endvidere anses det for afgørende at lave en samlet oversigt over naturbaserede oplevelsestilbud og præsentere disse i sammenhæng med øvrige oplevelsestilbud.
Hovedaktiviteter Delprojektet er opdelt i 4 hovedaktiviteter, som følger:
Digitalt kort Digital kortlægning af områdets naturlokaliteter og infrastruktur. Projektet vil således gennem en regisrering af en række "Points of Interest" der skal sikre en elektronisk formidling af naturværdier i området via et digitalt oplevelseskort. Derved sikres det, at vore gæster får et overblik over- og adgang til informationer omkring oplevelsesmuligheder i området.
Den gode historie Den ovennævnte kortlægning danner baggrund for udvælgelse af en række "gode historier", der understøtter områdets værdisæt og således kan være med til at formidle konkrete oplevelser overfor vore gæster. Formidlingen vil foregå via en række formidlingsplatforme, herunder internettet og via mobile enheder.

Kom tæt på naturen
Bæredygtig rejse Denne aktivitet dækker over et øget fokus på alternative rejseformer i naturen. Det kan eksempelvis være omfatte rejse på hesteryg, vandbaseret transport, maritimt baseret oplevelsesturisme med kano og kajakruter og tilhørende overnatningsfaciliteter m.m.
Nøglefaciliteter Med udgangspunkt i kortlægningen af områdets naturfaciliteter vil der derudover blive sat fokus på forbedring og udbygning af 10 nøglefaciliteter på tværs af kommunerne, hvor den oplevelsesmæssige værdi kan forbedres vha. anlæg af nye og specielle faciliteter.
Projektforløb Delprojektet løber i tidsrummet september 2009 - juli 2012. Der er i delprojektet indbygget en række handlinger og milepæle, der skal være med til at sikre gennemførelse af de enkelte aktiviteter. Læs mere
Læs projektbeskrivelsen for delprojektet her.

Naturformidling - Myrtuegård, Ho bugt, Marbæk
|